Konsultationer

Der afsættes normalt 10-15 minutter til en lægekonsultation, med
mindre andet aftales. Denne tid er beregnet til at løse en
problemstilling, til journalskrivning, evt. henvisning m.v.

Ved flere problemstillinger, skal der gøres opmærksom på dette ved tidsbestillingen.

Akutte konsultationer

Til akut opstået sygdom sættes mindre tid af til vurdering og behandling – enten ved læge eller sygeplejerske.
Ved akut opstået sygdom eller skade, kan der altid ringes i hele lægehusets åbningstid.
Nyttige numre udenfor lægehusets åbningstid:
LÆGEVAGTEN: 70 15 07 00
AKUTTELEFONEN (skal altid kontaktes inden skadestuebesøg): 70 15 07 08
PSYKISK SYGDOM (psykiatrisk akutmodtagelse): 58 55 93 03
TANDPINE VAGTEN (Sjælland): 29 60 01 11

Åben konsultation

Der er åben konsultation mandag-torsdag.
Her kan du få vurderet et akut eller andet enkeltstående helbredsproblem hos en læge uden forudgående tidsbestilling.

Du skal henvende dig hos sekretærerne mellem kl. 14.00 – 15.00 og du vil blive kaldt ind efter tur frem mod kl. 17.00.

Du skal ikke ringe først og det er ikke muligt at vælge en bestemt læge.

Du kan henvende dig vedrørende: Feber, mavepine, hovedpine, ledsmerter, ondt i ryggen, udslæt, hudproblem, modermærke, negleproblemer, underlivsgener, diarré, hoste, ørepine, sårbehandling, halsbetændelse, øjenbetændelse, urinundersøgelse ved blærebetændelse, fjernelse af sting/agraffer.

Konsultationen forventes at vare 5-10 minutter. Ventetiden kan variere fra gang til gang.

Sygebesøg

Lægen er forpligtet til – mandag til fredag i dagtiden – at aflægge
sygebesøg, hvis henvendelsen om sygebesøg efter en faglig vurdering af
sygdommen/forholdene nødvendiggør besøg.